Ophavsretten på den lille havfrue og fotografier af skulpturer generelt

Den lille havfrue er lavet af den dansk-islandske billedhugger Edvard Eriksen. Edvard Eriksen døde d. 12 Januar 1959. Så hvem har ophavsretten på den lille havfrue, hvis nogen, og hvem har generelt ophavsretten til et billede som man tager af en skulptur som nogle andre har lavet?

Den lille havfrue

Ophavsretten til den lille havfrue følger kunstneren hele livet. Og når kunstneren så dør, så går ophavsretten videre til arvingerne. Derefter har arvingerne ophavsretten i 70 år, som bliver talt fra året efter dødsfaldet. i Edvard Eriksens tilfælde, så døde han d. 12 Januar 1959, og det vil sige at ophavsretten eksisterer i arvingernes varetægt fra 1. Januar 1960 og 70 år frem. Det vil sige at ophavsretten bortfalder d. 1. Januar 2030, og alle derefter kan bruge billeder af den lille havfrue som de vil.

Hvad gør ophavsretten for billeder taget af den lille havfrue og skulpturer generelt

Billeder taget af skulpturer, hvor der stadig eksisterer en ophavsret, kræver at man har ophavsrettighedernes ejers tilladelse til at benytte billedet. Men det er kun hvis skulpturen er hovedmotivet, og det ellers er til erhvervsmæssig udnyttelse. Arvingerne af ophavsretten til den lille havfrue har flere gange opretsholdt et krav imod dem som benytter billeder af den lille havfrue kommercielt. Den specifikke paragraf i ophavsretsloven du skal kigge på i denne sammenhæng, er §24 stk. 2.

Hvordan du beskytter dig imod folk der bruger billeder af dine skulpturer kommercielt

Det er tilladt at bruge billeder af skulturer kommercielt uden at have ophavsretsejerens tilladelse. F.eks. når en skulptur skal udstilles eller sælges, så er det tilladt at bruge billeder af skulpturerne.

Hvis du finder ud af at der er nogle der benytter sig af billeder af en af dine skulpturer, og det ikke falder ind under ovenstående, så anbefales det at tage kontakt til en advokat der er specialiseret i ophavsret.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>